Forsiden

The Shylocks

  Andre grupper


Flemming Lind, Mogens Weber Hansen, Ebbe Torgersen og Jørgen Espersen.


"Shylock": Lånt af Shakespearre.

Hjemmehørende: Rønne

Besætning:

  • Trommer: Flemming Lind

  • Single og sax: Ebbe Torgersen

  • Bas: Jørgen Espersen

  • Rytme: Mogens Weber Hansen

Øvelokale: Onsbæk Blokhus

Uniformer: Blå jakker, sort revers, hvide bukser.

Arrangementer: 41

Mest på: Hotel Bornholm, Industrien.

Første optræden: 31. jan 1963, Ellekongstræde

Sidste optræden: 30. jan 1965, Hotel Bornholm

 

 

The Shylocks - pigtrådsgruppen fra Rønne
v/ Jens Aagesen


Flemming, Fox, Jørgen og Mogens


Flemming, Fox, Jørgen, Mogens og Ebbe

Salen er tætpakket med dansende par. På midten næsten helt mørkt. Ude langs med siderne lampetter på væggene, der giver lys til de flaskefyldte borde. I hjørnet bardisken, oplyst af hensyn til afregningen af de våde varer, der endnu roligt bliver handlet over disken, da orkesteret optager de fleste ude på dansegulvet.

Vi er på Borgen i 1964. The Shylocks leverer den ene ørehænger efter den anden. I øjeblikket The Rolling Stones nummeret "Little Red Rouster". Sangeren Leif Petersen også kaldet "Fox" har hele salen i sin hule hånd, flot bakket op af singleguitaristen Ebbe Torgersen, den følsomme trommeslager Flemming Lind og Jørn Espersen på bas.

Fra FDF-marcher til moderne jazz.
The Shylocks var med entusiasme blevet startet af Ebbe Torgersen og Flemming Lind, der havde mødt hinanden i FDFs orkester. Et af de få musiske tilbud der var til Rønnes ungdom, der i slutningen af 50'erne ville være noget ved musikken.
Der var startet op med idéen til noget der skulle ligne et jazzorkester. Flemming Lind havde anskaffet sig trommesæt og Ebbe Torgersen havde fundet en billig saxophon og de to var blevet enige om at skifte FDF-marcherne ud med moderne jazz. De var kommet i forbindelse med brødrene Thor og Bjørn Backhausen og nexøpigen Ulla Gottlieb, der var god til at synge og det hele tegnede til at blive et godt jazzorkester.

Et pigtrådsband bliver til.
Men i sommerferien 1962 var Ebbe Torgersen i København. Her så han de tidlige Defenders stå og øve sig og han blev med det samme tændt for pigtrådsmusikken. Tilbage i Rønne fik han Flemming overbevist om, at de måtte have fat i en guitarist. Sammen satte de en annonce i avisen efter en "rytmeguitarist med vibrator".

Jørgen Espersen var også blevet tændt på guitarspillet. Sammen med en kammerat blev der øvet numre og drøftet hitlister i miljøet omkring den lille mælkepop "Oasen", der lå nede i Slagtergade. Her dukkede Ebbe og Flemming op, og da annoncen ikke havde givet den rigtige løsning, fandt man her sammen med Jørgen og begyndte at øve hjemme hos Ebbe.

Jørgen havde som konstabel gode forbindelser til rekrutter på kassernen og kunne derved fylde de sidste huller op i orkesteret.

En af dem var Leif "Fox" Petersen, der både kunne synge og spille rytmeguitar. Fox var dygtig til at få sangen ud til publikum og han lagde hurtigt guitaren fra sig for helt at hellige sig det vokale. Forskellige guitarister kom så med i gruppen. Mogens Weber Hansen, Carsten Juhlin og en kaldet "Kgs. Lyngby", da man på kassernen gerne brugte hjemstedet som navn.

Skiftende besætninger.
Der blev lyttet numre af efter Mylles "Efter skoletid" og de engelske kanaler "Radio Luxemburg" og "Radio Caroline". I starten helt ukomplicerede melodier med gode rytmer i som: Good Golly Miss Molly, Hippy Hippy Shake.

Efterhånden som udgangseffekterne steg blev Ebbes hjem skiftet ud med Blokhuset i Onsbæk som man havde fået lov til at låne. Der blev eksperimenteret en del med stemmer og instrumenter. Som regel var Mogens rytme, Fox sang, Jørgen single og Ebbe sax.

Men tit havde Fox fået udgangsforbud på lejren og så måtte Ebbe synge og spille rytme. I starten blot ved at stemme guitaren i en akkord, men det gik jo ikke i længden.

Ebbe blev sat ind i guitarens mysterium og blev en god guitarist. Skiftede så til single, hvor Jørgen så fast tog bassen.

Arrangementerne.
Ebbe Torgersen fandt navnet Shylock i en af William Shakespeares skuespil: "The Merchant of Venice", hvor en af personerne bærer navnet "Shylock", og så var man ellers klar.

Første arrangement var på ungdomsklubben i Ellekongsstræde nytårsaften 1963/64. Gruppen blev som Rønnes første pigtrådsorkester hurtigt populært og fik en stor fanskare. Det blev til mange arrangementer fortinsvis på Borgen og Strien i Rønne, men også ude på øen kunne man høre rønneorkestret: Kanns Hotel, Halleklippen, Hotel Helligdommen og ikke mindst i Brændesgaardshaven hvor der skulle "varmes op til" store grupper overfra: Johnny Reimar og The Scarletts, The Clidows (resterne af Cliffters), Matadorerne og den norske instrumentalgruppe Telstars. Grupperne overfra spillede gerne 2 gange en halv time, mens det lokale orkester måtte slide resten af aftenen.

På forsiden.
Størst opsigt vakte The Shylocks ved turistfesten i Rønne 1964. Med avisoverskrifter som: "Politiet standser pigtrådsmusikken ved turistfesten" og "The Shylocks skabte optøjer i Rønne i aftes" blev det for alvor slået fast at rockmusikken var kommet til Bornholm, så det kunne høres. På grund af rønneboeres klager over at musikken fra cirkusteltet på Malmøvej kunne høres så langt som ud til Almegårds Kaserne, havde man allerede første aften måttet aflyse tredagsfesten.
The Shylocks havde "rullet" sig ud og antallet af tilskuere havde været kolossalt, og allerede ved 21-tiden havde de forsøgt at overdøve orkesteret hed det. Situationen skulle blive den første i en lang kamp mellem rocktilhængere og det finere borgerskab og som bl.a. resulterede i (Borgen)Hotel Borholms lukning.

 
 Fox Petersen,Mogens Weber, (Flemming Lind), Jørgen Espersen, og Ebbe Torgersen.

Orkesterkonkurrencer.
Den 2. juni 1964 blev der arrangeret en orkesterkonkurrence om titlen "Sommerens orkester 1964".
Overskuddet fra entréen gik til at samle penge ind til en svømmehal i Rønne. Det blev noget af et tiløbsstykke. Godt 2300 betalende tilskuere satte rekord i Brændesgårdshavens danserestaurant. Stemningen var enorm. Seks tilmeldte orkestre stod på det store dansegulv flankeret af tilhørere der havde placeret sig i tilhængergrupper bag deres favoritband. Trods stor opbakning fra de mange rønnekammerater til The Shylocks fik The Vanguards flest af de seks dommeres stemmer. Rønnegruppen måtte nøjes med en tredieplads.

Opløsning.
I 1965 var der igen bornholmsmesterskab i pigtråd. Egentligt to på samme tid. En på Borgen og en på Strien, men grupperne enedes om at samles om den der var på Strien. Til gengæld truede arrangørerne på Borgen "Public Center" med sagsanlæg mod "Rønne Popklub". Det hele løb dog ud i sandet.
Men efter mesterskabet, der igen blev vundet af Vanguards, blev der "jammet" på tværs af grupperne og flere fik lyst til at skifte til nye konstellationer. Deraf de to der havde taget initiativet til The Shylocks. Flemming var med til at starte Rocky Kids og Ebbe gik ind i Vanguards, der havde mistet både Tot og Vagn netop til Rocky Kids.
 

På Halleklippen 

Flemming Lind (drums), 

Jørgen Espersen (single)

Leif "Fox" Petersen (rythm), 

Ebbe Torgersen (sang), 

Carsten Juhlin (bas)

Koncert i Rønne Bio 1964

Flemming Lind, Jørgen Espersen, Carsten Juhlin, Leif "Fox" Petersen og Ebbe Torgersen.

Se mere fra koncerten i Rønne Bio den 29. november 1964.

The Shylocks deltog også i:

BM i pigtråd 1964

BM i pigtråd 1965

Andre grupper

Forsiden

Shylocks 41 arrangementer

1963 Dato

Spillested

Arrangør Bemærkninger
Onsdag 31. dec Ellekongsstræde Ungdomsklubben 35 kr. til hver
1964 Dato

Spillested

Arrangør Bemærkninger
Søndag 9. feb. Villa Nova Rønne Popklub Karneval
Lørdag 15. feb. Strien Rønne KU og KG  
Lørdag 14. mar. Industrien Bornholms Flyveklub Præmiedans
Lørdag 18. april Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
    Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag pinse Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Tirsdag 2. juni Brændesgaardshaven Bornholmsmesterskabet  
Lørdag  6. juni Hotel Bornholm Flyverklubben m. Shouts
Lørdag   Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag 27. juni Industrien Rønne Popklub  
Lørdag 11. juli Industrien Rønne Popklub  
Lørdag  8. aug. Brændesgårdshaven Bornholms Flyveklub m. The Scarletts
Søndag 9. aug. Hotel Fredensborg Bornholms Flyveklub m. The Scarletts
Fredag 14. aug. Cirkuspladsen Malmøvej Rønne Turistforening Stoppet af politim.
Lørdag   Industrien Rønne Popklub  
Lørdag   Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag   Folkets Hus i Allinge Bornholms Popklub  
Lørdag 18. juli Industrien Rønne Popklub Offentligt
Lørdag 24. juli Industrien Rønne Popklub Kun medlemmer
Søndag 23. aug. Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag 29. aug. Industrien Rønne Popklub Offentligt
Søndag 30. aug. Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag 12. sept Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub m.Clidows
Søndag 13. sept. Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub m.Clidows
Lørdag 19. sept. Hotel Bornholm Rønne DAU-klub Offentligt
Søndag   Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub Flyverbal
Lørdag 17. okt.   Rønne Popklub  
Lørdag 24. okt. Kanns Hotel Bornholms Popklub  
Fredag 30. okt. Industrien Rønne Popklub  
Lørdag 31. okt. Hotel Bornholm Bornholms Flyveklub  
Lørdag 21. nov. Hotel Halleklippen Bornholms Popklub  
Lørdag 14. nov. Hotel Helligdommen Klemensker-Nyker DSU Popbal
Søndag 29. nov. Rønne Bio Rønne Popklub Kæmpe koncert
Fredag 25. dec. Rådhusteateret Viking Kæmpe koncert
1965 Dato

Spillested

Arrangør Bemærkninger
Lørdag 2. jan. Rådhusteateret Cykelklubben BCC Kæmpe koncert
Lørdag 9. jan. Industrien Rønne Popklub m.Vanguards
Lørdag 23. jan. Hotel Bornholm Gamle Venner m.Telstars
Søndag 24. jan. Industrien Rønne Popklub Bornholmsmesterskab
Fredag 29. jan. Industrien Rønne Popklub  
Lørdag   Hotel Bornholm Pop-Dancing Club  

Plakat med The Shylocks:

 

 

 

 

Andre grupper

Forsiden

 

The Shylocks