Allinge Borgerskole                 Andre spillesteder

©
Allinge Borgerskole lå lige ud til vandet.

Karneval i Ungdomsskolen.
Snevejret fra i lørdags lå stadigvæk i høje driver. De fleste veje uden for Rønne var lukkede. 
Men Jelle ville derop: "Vi har jo lovet at komme".
Tom og Erling boede i Tejn så de havde ingen problemer med at nå frem. Det havde vi heller ikke i Jelles lejede folkevognsrugbrød. Han havde læsset grejet og kom op forbi mig på Snorrebakken og så gik det ellers nordpå. 
Mellem Klemensker og Rø blev jeg noget nervøs, da vi kørte ind i en drive med fuld fart. Alt var helt sort i flere sekunder, mens sneen fejede hen over forruden. Farten begyndte at tage af og jeg håbede, der ikke sad en efterladt bil et sted i snedriven.

Vi blev modtaget med åbne arme. Der var rigtigt pyntet op. Karneval.
Folk var vilde med vores musik. Stemning lige fra start. Godt vi alligevel kørte her op, trods vejret.

Allinge Ungdomsskole blev ledet af to ildsjæle, en frisk elevrådsformand, der hed Bent Kjøller og en stærkt engageret lærer, Anders Larsen. Jelle og jeg kendte ham som en tidligere vikar på Knudsker Skole.

                                               

1969

Andre spillesteder