Firkløveret                                      Andre grupper

Firkløveret på toppen af karrieren på Skovly's trappe.

Medlemmerne af Firkløveret udviklede sig fra små energiske spillemænd, til nogle af Bornholms bedste musikere.

Især Frank Olsen og René Westh har gjort sig stærkt bemærket.

Begge hjemmehørende i Hasle forstod at spille på flere instrumenter.

René Westh holdt længe fast i sin harmonika, men da han slap den forstod han at overføre erfaringerne herfra til det fremtidige instrument, og blev derved en blændende guitarist.

Frank Olsen startede på banjo, prøvede så trommerne, men endte på basguitaren, der blev hans foretrukne instrument. Frank var en af de første bornholmere, der begyndte at skrive dansktopnumre og fik eget studie.

 

På billedet til venstre står René Westh øverst med sin flotte Gretch-guitar.
Jens Rasmussen har taget tamburinen med ud, da orgelet ikke var så nemt at slæbe på.
Dion Westh sidder forrets med sin lilletromme. Et instrument han forstod at udnytte til fulde. Hans specielle hvirvler og optakter huskes af mange.
Frank Olsen står nederst på trappen med sin Fender-bas.

Forhistorien.


Tre små cowboys, 1961

Lars(guitar)
Frank(banjo) René(harmonika)

Hasledrengene.
René Westh, Frank Olsen og Lars Jansson gik i samme klasse på Hasle Skole. De var alle meget interesserede i at spille og fik dannet et orkester der havde premiere i 1961 som "Tre små Cowboys".

Navnet "Tre små cowboys" blev taget frem specielt til sildefesten, hvor vi havde vor første rigtige offentlige optræden.
Vi spillede lidt rundt til foreningsballer og konfirmationer. Vores styrke var 3 gode, klare stemmer, og Renés harmonika, der bar melodien godt.
Repetoiret var dagens pop-numre.                                                    Lars Jansson

 

Lars Jansson er senere med til at danne gruppen Tomcats.

Brødrene Westh.
Banjoen havner senere hos Renés lillebror, Dion Westh,
og de danner sammen duoen Brødrene Westh.


Brødrene Westh, 1965

Dion(banjo) og René(harmonika)
 


Klør 5: René, Bent, Svend, Dion og Frank.

                                    Klør Fem.
I 1967 dannes den første rigtige pigtrådsgruppe under navnet "Klør Fem".
Det er stadig Dion Westh på banjo, men René Westh har skiftet harmonikaen ud med en Höfner-guitar overtaget efter Lars.
Frank Olsen har sat sig bag trommerne.

Harmonikaens fylde klares nu af Svend Holst-Pedersen på keyboard og der er kommet sanger på, Bent Jensen der blandt venner kaldes "Smarte Harry".

 


Firkløveret:  René, Dion, Frank og Svend

               Firkløveret.
I 1968 går man ned på fire mand.
Frank Olsen tager bas-guitaren, et instrument der fremover skal blive hans foretrukne.

Svend sætter sig bag trommerne, mens René igen tager fat i harmonikaen.

Lillebror Dion fortsætter på banjo.


Sildefesten 1968


Sildefesten 1969


Firkløveret med Benny Collins i Skovly.

Benny Collins.
Et cypriotisk skib spadserede hen over Rønne Banke, store sten, red og masede sig lige op på kysten ved Fredensborg. Med som sømand var Benny Collins fra Jamaica, han havde en god stemme og blev på Bornholm som sanger gennem flere år.

Et af orkestrene han fandt sammen med var Firkløveret.

Dion på trommer.
I 1969 rokerede man lidt om.
Dion Westh satte sig bag trommerne,
René Westh tog for alvor fat i guitaren
og viste store evner her.

Jens Rasmussen erstattede Svend på orgel.

Frank Olsen udviklede sig som komponist og god sanger bag bas-guitaren.


Dion og René Westh, Frank og Svend

Ny Besætning:

Trommer: Dion Westh

Singleguitar: René Westh

El-Bas: Frank Olsen

Orgel: Jens Rasmussen

The end.


Candy Fives første pladeudgivelse

Den uskyldsrene pigtrådsmusik var slut i 1972.
Brødrene Westh fortsatte sammen med Frank Olsen i en nydannet dansktop-gruppe "Candy Five", sammen med Svend Holst-Pedersen.
Frank kunne ikke modstå fristelsen for et godt tilbud fra gruppen Goodies og blev erstattet af Ronald "Nalle" Hansen .

Svend valgte musikken fra da han blev gift og Wilner Rasmussen, rykkede ind på orgel og senere med Fender rhodes piano.

 

Bornholms Musikexpress.
René Westh danner gruppen Bornholms Musikexpress. Der udvikler sig flot op igennem 80'erne og 90'erne med forskellige andre medlemmer, specielt under det kendte navn BMEX. Det bliver også til LP'en "På skinner".(1978)

BMEX spillede bl.a. sammen med den vaskeægte Shadows-bassist Brian Locking på Villa Nova, lørdag den 17. maj 2008 og igen 30. og 31. maj, hvor englænderen havde taget hele den lange vej fra Manchester til Bornholm for at give den sammen med de bornholmske drenge.
Gruppen blev opløst i efteråret 2009.

René Westh var aktiv på mange fronter. Har også givet nye musikere undervisning bl.a. i ungdomsskoleregi.

Wilner Rasmussen flyttede "over", - læste HD og fik en ledende stilling i IBM Europa med hovedsæde i Paris.

Frank Olsen danner senere gruppen Goodies, der spiller dansemusik. Han skriver selv en række numre, får eget pladestudie og tager initiativ til mange lokale produktioner, som vi stadig har glæde af i dag, hvor vi ikke har Frank længere.

Andre grupper

Forsiden