Sørens historie tilbage til BBJS

Første optræden.
The Bullets startede i 1966 på Bornholm hvor Søren Jelle, Richard Jørgensen og Egon Mortensen samt Jens Aagesen trænede sammen på loftet hos Jens på Snorrebakken i Knudsker samt i kælderen hos Søren Jelle. Senere kom der en på bas der kaldtes "Challes". Dengang var der ikke store krav til anlæg. En gammel radio, en båndoptager samt en 15 w forstærker kunne gøre det.
Det første bal vi spillede til var i Bombekælderen på Knudsker Skole til min klassefest, hvor der blev spillet højt. Det var ikke særlig mange numre vi kunne, men det gik.

Benny, Bent, Jens og Søren.
Derefter kom der lidt mere krudt på. Gruppen blev skiftet ud og ind kom Benny Larsen & Bent Nielsen. Så skete der noget! Det rigtige Bullets kom i gang. Vi trænede på Nyvej. Hvordan at vores gamle nabo kunne holde det ud kunne jeg ikke forstå, men det gjorde han. Vi sendte nogle blomster til ham et par gange og han var tilfreds. Fin nabo.
Så begyndte vi at spille på ungdomsklubber rundt om på Bornholm. Det gik fint. Derefter på skoler. Jeg husker Knudsker Skole hvor skoleinspektør Knud Andersen var frisk og gav den gas til fester for de største elever, men det betød at de yngre elever, der fik en ældre mand til at spille, ikke ville høre på det. De ville også The Bullets til at spille. Så vi gav alle børnesange engang rock. Vi trænede nu i at spille "Så går vi rundt om en enebær busk" med rockende lyd og så på fuld tryk.

Hotel Bornholm.
Efter nogle måneder blev vi nu lidt modigere og efter at have kikket på Bendy fra The Vanguards som spillede trommer her, fik jeg lyst til at prøve og vi fik lov til at spille i pauserne på Hotel Bornholm. Det gav os en hvis træning og øvelse i at være på en rigtig stor scene foran mange mennesker.
Vores anlæg blev større og større. Hotel Bornholm var bare sagen dengang alle kom hertil. The Vanguards som vi spillede i pauserne for var så flinke, at vi fik trænet os op til at det skulle lyde fint. Jens fik en mikrofon, der havde så lang en ledning, at han kunne gå ned blandt vores fans med den, samtidig med, at han sang. Vi kunne altid finde ham, fordi han havde så lange ben, at han stak op over alle. Og vi spillede HUCKLE BUCK. Vi spillede god pigtrådsmusik så folk morede sig sammen og havde det sjovt. 

Arrangement og indkøb i København.
Nu gik rejsen til Købenavn for at købe noget tøj i Nyhavn 17, som dengang var den bedste tøjforretning i København. For sidste mode skulle det være. Vi skulle om aftenen spille i Brønshøj Ungdomsklub. Fed fest, mens tøserne var ude efter Jens, drak vi andre. Det var noget at Bennys far, Knud Larsen (Chokoholm) havde skaffet, fordi han ordnede alt omkring vores ture og spillesteder.
Da vi kom hjem skulle vi spille i vores nye tøj, og nu skulle vi ikke spille i pauser mere. Så nu kørte løbet. Vi byggede selv scenen op. Det var nogle kasser, der kunne flyttes som man ville på Hotel Bornholm, sådan at jeg (Søren) kom øverst til venstre på trommerne med lys i der blinkede rødt. Smart skulle det jo være. Aftenen kom og vi gik i gang i vores sorte marine- bukser med skjorter, der var psykodelyternede cirkler i et mærkelig mønster, og samtidig havde vi kapper på som vi tog af på vej op mod scenen. Jeg må sige vi spillede måske ikke så godt, men vi kunne lave sceneoptræden og på den måde få en god stemning blandt publikum.

Hårde læreår på Halleklippen.
Vi optrådte nu fast om lørdagen på Halleklippen i Nexø. Her havde der kun været fiskere der var vandt til en hel anden musik end vi kom med, så i starten blev der smidt med flasker op mod scenen, indtil at de forsvandt ind i et tilliggende lokale. Men det gik hårdt for sig. Vi så bl.a. en servitrice, der blev smidt over et bord, fiskere der fik blå øjne osv. Men de unge i Nexø begyndte at finde der ud. Flere og flere. Så efter en tid gik det fint, og vi spillede jeg tror 2 somre fra kl. 20.00 til 24:00. Nexø Ungdoms klub spillede vi også på. Skolen, Holms Hotel og lidt på Central Hotellet.

Arrangementer omkring på øen.
Vi spillede også om eftermiddagen på Hotel Bornholm for Bornholms Cykle Club til bal for de helt unge. Om aftenen på Villa Nova, Fredensborg, Strien, Østre Skole, AOFs Ungdoms Club , Aavangsskolen, Rønne Ungdomsklub, Knudsker Skole, og en enkelt gang for Bornholms Værn til Nytårsfest, fordi et hvert dansested uden rigtig levende musik var der ikke noget ved. Vi spillede også med mange grupper overfra dengang. F.eks. The Hitmarkers, The Defenders, Sir Henry and his Butlers osv. Det var såkaldt NON-STOP, hvor vi skiftedes til at spille. I Hasle åbnede "Grøn Ært" som vi kaldte ham et spillested der hed Baltic Bar, som var den gamle biograf i Hasle. Her skulle vi varme op for The Defenders, og Rudolf kom og hentede os i sin store amerikanerbil som var pink rød.
Mange mærkelige steder spillede vi: En torsdag skulle Blem Bidstrup åbne en butik der hed "Young Look" og vi skulle spille i butikken og "Coca Cola" skulle dele vand ud. Knudsker Skole skulle også en dag havde Asfaltbal i skolegården her spillede vi også. Vi stillede hele vores anlæg op i gården og håbede på at det ikke regnede. Det blev alle tiders fine vejr.

På travbanen.
Aviserne skrev. "Et par gange spillede et bornholmsk pigtrådsorkester, der kalder sig The Bullets. Om det var godt skulle vi lade være usagt; men at det larmede, så bladene på træerne dirrede, det kunne vi da konstatere. Det var mærkeligt, at hestene ikke blev skøre i hovedet efter den omgang elektrisk spektakel The Bullets leverede. The Bullets var for resten meget populær blandt de unge.
Der var et dansk ungdomsblad der hed "Børge". Bladet lavede et par fester engang imellem. Her skrev Børgebladet en stor reportage fra Villa Nova, hvor "Børge Bilen" kom. Her var der præmiedans, og vi fik vores første Go Go danserinder, der dansede både på vores højre og venstre side. Vi spille også til Sildefesten, et Tivoli-telt der rejste rundt på Bornholm, i Brændesgårdshaven. Næsten alle skoler har vi været på. 
For at støtte vores orkester havde nogle unge lavet en Fan Club, hvor de udgav et blad engang om måneden. De lavede også nogle fede fester. De ville også tage med og bakke os op når vi skulle optræde i "Hit House" i København.

The Bullets i Hit House.
Dagen var nu kommet og vi fik morgenmad. Først hen på dagen skulle vi af sted. Vi kørte til Hit House og standsede uden for. Vi kunne se at der var masser af piger der stod og ventede ved indgangen, men vi løb hen til bag indgangen, men så lukkede de andre mig ude. Så der stod jeg og blev fanget for at skrive autografer. Det var på en måde sjovt nok. Vi kom ind og gik ned til vores værelse under scenen, hvor der stod masser af andre navne på vægen. Vi skrev også vores navne: THE BULLETS og vore underskrifter. Vi fik så at vide vi skulle spille om ½ time og var meget nervøse. 
Da vi kom op på scenen var forhænget trukket for. Jens fik at vide, at han bare skulle springe frem og tage mikrofon og stativ frem når tæppet gik til side. Efter en flot præsentation af direktør Poul Paris stormede han frem, men var så lige ved at falde ned i orkester graven fordi han troede at der var længere til fronten.
Vi startede med Wolly Bolly, som var vores store hit den gang. Jeg startede med et kæmpe rabalder af en tromme solo og så gik vi i gang på fulde gardiner, mens vores Gogo-danser dansede helt vildt. Samtidig delte vore Fan Club blade ud til publikum dette var en oplevelse uden grænser og vi havde det sjovt.

Derefter tog vi hjem til Bornholm, hvor Bornholmsk Tidende skrev en artikel om os. Et par dage efter optrådte vi på Hotel Bornholm i vores nye tøj. Vi følte vi havde fundet vores helt rigtige sound nu, og publikum ventede derude…..

Klar med nyt dressing fra Nyhavn 17

sjelle@os.dk

http://communities.msn.dk/TheBulletsBornholm

Retur