![]() |
Sørens historietilbage til BBJS |
Første optræden.
The Bullets startede i 1966 på Bornholm hvor
Søren Jelle, Richard Jørgensen og Egon Mortensen samt Jens Aagesen trænede
sammen på loftet hos Jens på Snorrebakken i Knudsker samt i kælderen hos
Søren Jelle. Senere kom der en på bas der kaldtes "Challes".
Dengang var der ikke store krav til anlæg. En gammel radio, en båndoptager
samt en 15 w forstærker kunne gøre det.
Det første bal vi spillede til var i
Bombekælderen på Knudsker Skole til min klassefest, hvor der blev spillet
højt. Det var ikke særlig mange numre vi kunne, men det gik.
Benny, Bent, Jens og Søren.
Derefter kom der lidt mere krudt på. Gruppen
blev skiftet ud og ind kom Benny Larsen & Bent Nielsen. Så
skete der noget! Det rigtige Bullets kom i gang. Vi trænede på Nyvej. Hvordan
at vores gamle nabo kunne holde det ud kunne jeg ikke forstå, men det gjorde
han. Vi sendte nogle blomster til ham et par gange og han var tilfreds. Fin
nabo.
Så begyndte vi at spille på ungdomsklubber
rundt om på Bornholm. Det gik fint. Derefter på skoler.
Jeg husker Knudsker Skole hvor skoleinspektør Knud Andersen var frisk og gav
den gas til fester for de største elever, men det betød at de yngre elever,
der fik en ældre mand til at spille, ikke ville høre på det. De ville også
The Bullets til at spille. Så vi gav alle børnesange engang rock. Vi trænede
nu i at spille "Så går vi rundt om en enebær busk" med rockende lyd
og så på fuld tryk.
Hotel Bornholm.
Efter nogle måneder blev vi nu lidt modigere
og efter at have kikket på Bendy fra The Vanguards som spillede trommer her,
fik jeg lyst til at prøve og vi fik lov til at spille i pauserne på Hotel
Bornholm. Det gav os en hvis træning og øvelse i at være på en rigtig stor
scene foran mange mennesker.
Vores anlæg blev større og større. Hotel
Bornholm var bare sagen dengang alle kom hertil. The Vanguards som vi spillede i
pauserne for var så flinke, at vi fik trænet os op til at det skulle lyde
fint. Jens fik en mikrofon, der havde så lang en ledning, at han kunne gå ned
blandt vores fans med den, samtidig med, at han sang. Vi kunne altid finde ham,
fordi han havde så lange ben, at han stak op over alle. Og vi spillede HUCKLE
BUCK. Vi spillede god pigtrådsmusik så folk morede sig sammen og havde det
sjovt.
Arrangement og indkøb i København.
Nu gik rejsen til Købenavn for at købe noget
tøj i Nyhavn 17, som dengang var den bedste tøjforretning i København. For
sidste mode skulle det være. Vi skulle om aftenen spille i Brønshøj
Ungdomsklub. Fed fest, mens tøserne var ude efter Jens, drak vi andre. Det var
noget at Bennys far, Knud Larsen (Chokoholm) havde skaffet, fordi han ordnede
alt omkring vores ture og spillesteder.
Da vi kom hjem skulle vi spille i vores nye
tøj, og nu skulle vi ikke spille i pauser mere. Så nu kørte løbet. Vi
byggede selv scenen op. Det var nogle kasser, der kunne flyttes som man ville
på Hotel Bornholm, sådan at jeg (Søren) kom øverst til venstre på trommerne
med lys i der blinkede rødt. Smart skulle det jo være. Aftenen kom og vi gik i
gang i vores sorte marine- bukser med skjorter, der var psykodelyternede cirkler i
et mærkelig mønster, og samtidig havde vi kapper på som vi tog af på vej op
mod scenen. Jeg må sige vi spillede måske ikke så godt, men vi kunne lave
sceneoptræden og på den måde få en god stemning blandt publikum.
Hårde læreår på Halleklippen.
Vi optrådte nu fast om lørdagen på
Halleklippen i Nexø. Her havde der kun været fiskere der var vandt til en hel
anden musik end vi kom med, så i starten blev der smidt med flasker op mod
scenen, indtil at de forsvandt ind i et tilliggende lokale. Men det gik hårdt
for sig. Vi så bl.a. en servitrice, der blev smidt over et bord, fiskere der
fik blå øjne osv. Men de unge i Nexø begyndte at finde
der ud. Flere og flere. Så
efter en tid gik det fint, og vi spillede jeg tror 2 somre fra kl. 20.00 til
24:00. Nexø Ungdoms klub spillede vi også på.
Skolen, Holms Hotel og lidt på Central Hotellet.
Arrangementer omkring på øen.
Vi spillede også om eftermiddagen på Hotel
Bornholm for Bornholms Cykle Club til bal for de helt unge. Om aftenen på Villa
Nova, Fredensborg, Strien, Østre Skole, AOFs Ungdoms Club , Aavangsskolen,
Rønne Ungdomsklub, Knudsker Skole, og en enkelt gang for Bornholms Værn til
Nytårsfest, fordi et hvert dansested uden rigtig levende musik var der ikke
noget ved. Vi spillede også med mange grupper overfra
dengang. F.eks. The Hitmarkers, The Defenders, Sir Henry and his Butlers osv.
Det var såkaldt NON-STOP, hvor vi skiftedes til at spille. I Hasle åbnede "Grøn Ært" som vi
kaldte ham et spillested der hed Baltic Bar, som var den gamle biograf i Hasle.
Her skulle vi varme op for The Defenders, og Rudolf kom og hentede os i sin
store amerikanerbil som var pink rød.
Mange mærkelige steder spillede vi: En
torsdag skulle Blem Bidstrup åbne en butik der hed "Young Look" og vi
skulle spille i butikken og "Coca Cola" skulle dele vand ud. Knudsker Skole skulle også en dag havde
Asfaltbal i skolegården her spillede vi også. Vi stillede hele vores anlæg op i gården og
håbede på at det ikke regnede. Det blev alle tiders fine vejr.
På travbanen.
Aviserne skrev. "Et par gange spillede et
bornholmsk pigtrådsorkester, der kalder sig The Bullets. Om det var godt skulle
vi lade være usagt; men at det larmede, så bladene på træerne dirrede, det
kunne vi da konstatere. Det var mærkeligt, at hestene ikke blev skøre i
hovedet efter den omgang elektrisk spektakel The Bullets leverede. The Bullets
var for resten meget populær blandt de unge.
Der var et dansk ungdomsblad der hed
"Børge". Bladet lavede et par fester engang imellem. Her skrev
Børgebladet en stor reportage fra Villa Nova, hvor "Børge Bilen"
kom. Her var der præmiedans, og vi fik vores første Go Go danserinder, der
dansede både på vores højre og venstre side. Vi spille også til Sildefesten, et
Tivoli-telt der rejste rundt på Bornholm, i Brændesgårdshaven. Næsten alle
skoler har vi været på.
For at støtte vores orkester havde nogle unge lavet
en Fan Club, hvor de udgav et blad engang om måneden. De lavede også nogle
fede fester. De ville også tage med og bakke os op når vi skulle optræde i "Hit House" i København.
Til København igen. |
Vores største ønske var at spille i Hit
House i København. Vi spillede sammen med københavnske orkestre rundt omkring
på Bornholm og via blade som "Børge" og "Vi Unge" så vi
kendte orkestre, der spillede i pigtrådens store mekka: Hit House. Endelig en dag pakkede Bennys far Volvoen med en sølv farvet anhænger og vi begav os til Sjælland. Da vi kom der over skulle vi lige købe nyt tøj, fordi Blem Bidstrup i Rønne ikke havde det sidste nye der skulle til. Vi gik ind i Nyhavn 17, som dengang var en tøjbutik. Købte kapper, bukser, skjorter og tilbehør. Flotte skulle vi være. Vi havde samtidig en af vores GO-GO dansere med og overnattede i Brønshøj. Her skulle jeg vente på at nogle nye tromme- stikker kom frem. Det var nogle helt nye, som var lavet af aluminium det sidste nye. Om aften skulle vi lige se hvad der var på Hit House. Der spillede Dave, Dee, Dosy, Beaky, Mik & TIK for fulde gardiner med masser af folk. Vores FAN CLUB skulle også møde os i HIT HOUSE. Der var allerede 3 – 4 stykker bl.a. en der hed Marianne. |
The Bullets i Hit House.
Dagen var nu kommet og vi fik morgenmad. Først hen på dagen skulle vi af sted.
Vi kørte til Hit House og standsede uden for. Vi kunne se at der var masser af
piger der stod og ventede ved indgangen, men vi løb hen til bag indgangen, men
så lukkede de andre mig ude. Så der stod jeg og blev fanget for at skrive
autografer. Det var på en måde sjovt nok. Vi kom ind og gik ned til vores værelse under
scenen, hvor der stod masser af andre navne på vægen. Vi skrev også vores
navne: THE BULLETS og vore underskrifter. Vi fik så at vide vi skulle spille om ½ time
og var meget nervøse.
Da vi kom op på scenen var forhænget trukket
for. Jens fik at vide, at han bare skulle springe frem og tage mikrofon og
stativ frem når tæppet gik til side. Efter en flot præsentation af direktør
Poul Paris stormede han frem, men var så lige ved at falde ned i orkester
graven fordi han troede at der var længere til fronten.
Vi startede med Wolly Bolly, som var vores
store hit den gang. Jeg startede med et kæmpe rabalder af en tromme solo og så
gik vi i gang på fulde gardiner, mens vores Gogo-danser dansede helt vildt.
Samtidig delte vore Fan Club blade ud til publikum dette var en oplevelse uden
grænser og vi havde det sjovt.
Derefter tog vi hjem til Bornholm, hvor Bornholmsk Tidende skrev en artikel om os. Et par dage efter optrådte vi på Hotel Bornholm i vores nye tøj. Vi følte vi havde fundet vores helt rigtige sound nu, og publikum ventede derude…..
Klar med nyt dressing fra Nyhavn 17
|
|
|
|
|
|