Anden litteratur

Tresserglimt fra Solskinsøen

Forlaget Nautilus: www.forlagetnautilus.dk

Også udsendt som lydbog

Den tidligere rønnedreng og tressermusiker i bandet Another New Group
Bjarni Åkesson Filholm
har udgivet endnu en bog om Bornholm omkring 1960'erne,
og selvfølgelig er pigtrådsmusikken også med her.

Den officielle præsentation:
Tresserglimt fra Solskinsøen  Af Bjarni Åkesson Filholm

Ca. 80 sider, ill. i s/h
Format 17x25 cm, kartonomslag
ISBN 87-90924-96-7, udgives juli 2006   Kr. 168,-

I denne essaysamling fortæller Bjarni Åkesson Filholm glimt fra opvæksten på Bornholm i 1960-erne. Vi hører bl.a. om barndommen i blokkene i Gartnervangen, om Den Gule havnebadeanstalt, om indkøbsturene til Ystad, om pigtrådskoncerter på "Borgen" og "Villa Nova" samt om livet på Rønne Statsskole i slutningen af årtiet. Essaysamlingen er illustreret med samtidige fotos, der stammer både fra Bornholms Museum og forfatterens egne samlinger.

Bjarni Åkesson Filholm er en dygtig fortæller med en letlæst og humoristisk pen. Bjarni Åkesson Filholm har tidligere skrevet bøger om Bornholm, bl.a. "De hvide skibe" om fem af 66-selskabets motorskibe.

Enkelte af bogens essays har tidligere været offentliggjort i Bornholms Tidende.

Bjarni har sendt os en lille smagsprøve på bogen:

Side 58...

Pigtrådsmusik på Villa Nova og Borgen

Man kan ikke beskæftige sig med de bornholmske tressere uden at støde på øens berømte pigtråds- orkester, The Vanguards.

Jeg sad en dag på Hjørring Bibliotek og ledte i embeds medfør efter information om et bestemt emne på Internettet. Under
søgningen strejfede jeg emnet øen Bornholm og stødte på The Vanguards ude i det store cyberspace. Jeg fandt en hjemme-
side, hvor gruppens historie og pladeindspilninger var omtalt. Da jeg kom hjem fra arbejde satte jeg mig til at lytte til en cd
med nævnte gruppes musik. På trods af at den var næsten 40 år gammel, så lød musikken stadig frisk. Desuden slog det mig,
at man næsten kunne fornemme spilleglæden i selve udførelsen og bag tonerne.

Jeg var hardcore Beatlesfan og selv udøvende musiker i indtil flere bornholmske pigtrådsgrupper. På amatørplan vel at
mærke. Jeg spillede guitar og sang sammen med min gode og supermusikalske ven, Lasse Cederblad. Sammen var vi med i
The Jangels, Them Pioneers og til sidst også Another New Group. Sidstnævnte gruppe var den bornholmske beatmusiks
enfants terribles, som eksperimenterede med elektrisk bluesmusik og lange improvisationsnumre.

De fire beatler blev Lasses og mine forbilleder. Vi ville spille den samme musik, som de gjorde, og vi fik beatleshår allerede i
1964, hvor det ikke var særlig almindeligt på Bornholm eller velset i det hele taget.

Vi gik til popballer på Hotel Bornholm, på Industrien og Villa Nova, hvor vi lyttede til bornholmske pigtrådsorkestre som The
Vanguards, The Shylocks, The Shouts og Les Sharons. Der var flere andre spillesteder og mange andre orkestre. F. eks var
der regulære beatkoncerter i Rønnes to biografer og friluftskoncerter ude ved campingpladsen ved Galløkken.

Derfor var det morsomt at erfare, at der i Kulturugen på Bornholm 2005, blev budt på et arrangement med pigtrådsmusik på
Villa Nova.

Der blev spillet levende beatmusik spillet af orkestre og musikere fra dengang samt fremvist køretøjer, tøjmode og dans, som
kunne bringe minderne frem hos de midaldrende bornholmere.

Der blev lagt op til en tur ned ad Memory Lane via skovstien til Villa Nova i Nordskoven. Det var et spændende initiativ.

Villa Nova midt ude i skoven var et af de mest kendte og populære spille- og dansesteder dengang i tresserne.

Når man kom gående nordpå på Haslevej inde fra byen, kunne man ane musikken derude lang tid før, man drejede ind ad
skovstien og videre ind gennem skoven mod dansepavillonen. Det summede i ens fodsåler, og man begyndte at fornemme
spændingen, når man kom tættere på og hørte musikken tydeligere. Når man kom ind i bygningen efter at have købt billet,
slog musikken imod en med fuld styrke. Det var herligt. Alle de gode sange og melodier fra pop- og rockmusikkens tresser-
guldalder blev fremført af såvel lokale grupper som bands "ovrefra." En musik der på én gang var populær, men samtidig
avantgarde. Det er ikke så tit disse to elementer kan gå hånd i hånd. Men det kunne de altså dengang. Og Villa Nova var et af
de steder, hvor den musikglade ungdom mødtes og sugede musikken til sig.

Der var naturligvis også andre steder på Bornholm, hvor man kunne høre pigtråds- og beatmusik. Det ville være formålsløst at
forsøge at remse alle lokaliteterne op, da der dengang var så mange forskellige steder, hvor orkestrene fik arrangementer. På
skoler, i forsamlingshuse, i biografer, i telte ved havne- sommer og blomsterfester og fortsæt selv.

Hvis jeg alligevel skulle prøve at nævne en håndfuld af de mest benyttede steder kunne det ude på Bornholm være: Holms
Hotel i Nexø, Halleklippen, Kyllingemoderen i Almindingen, Baltic Board eller Giraffen i Hasle.

I Rønne var der Ungdomklubben i Ellekongestræde, Villa Nova, Hotel Fredensborg, Industrien "Strien" og Hotel Bornholm.

Sidstnævnte sted, Hotel Bornholm også kaldet Borgen lå inde midt i Rønne. Borgen var nok øens kendteste og bedste
spillested.

Første gang jeg selv kom på Borgen var i forbindelse med en søndag eftermiddagskoncert, en matiné med The Shylocks, der
sammen med de velkendte The Vanguards var de mest velspillende pigtrådsgrupper på øen.

The Shylocks havde en lyd, et drive og en kemi, som fik mig til at tænke på de britiske Liverpoolgrupper, og det kan godt
ærgre mig, at jeg aldrig fik gruppen optaget på bånd. Jeg er overbevist om at kvaliteten ville have kunnet bære i dag.

Jeg kom siden på Borgen flere gange for at høre andre lokale bands og de "fremmede" og kendte grupper fra resten af landet.

Stedet "Borgen" havde noget dragende og råt over sig. En slags parallel til Liverpools The Cavern. Der var altid aktivitet på
Borgen, og der var altid mange mennesker. Stedet var indrettet med to sale. En stor og en mindre.

Almindeligvis blev arrangementerne afholdt i den store sal, og kun undtagelsesvist blev der spillet pigtrådsmusik i den lille, som
flere år senere blev ombygget til et værtshus med navnet Texas.

Når man kom ind fra gaden, så man først ind i en hall, hvor der var opstillet en skranke på tværs af lokalet. Det var billet-
salget. Entréen var ved arrangementer med øens lokale orkestre fra 5-15 kr. Hvis det var pigtrådsgrupper fra det øvrige land,
kunne billetprisen være lidt højere.

Der var igen en tværstillet skranke foran en garderobe, hvor man hængte sit overtøj på eget ansvar. Derefter kunne man gå
ind i den store sal. Til højre var trappen op til balkonen og til venstre var baren. Forude helt nede i den anden ende stod
orkestret og spillede.

På Borgen blev der afholdt popballer torsdag, fredag, lørdag og søndag aften samt eftermiddagsarrangementer om søndagen.
Der var almindeligvis pakket med folk. De var enten nede på dansegulvet eller ved baren. Man kunne også gå op ad trappen
til balkonen, som strakte sig hele vejen rundt om salen, scenevæggen naturligvis undtaget. Borgen var et sted, hvor der gik
mange ting i svang. Man kunne finde sig en sød pige, hvis man var heldig. Man kunne redde sig en gevaldig omgang øretæver,
hvis man var uforsigtig og kom til at skubbe til nogen, der ledte efter ballade. Nogle af de faste gæster på Borgen brød sig
ikke om drenge med Beatles-hår. Det var en provokation. Dørmændene havde mere end nok at gøre med at holde styr på
vaneslagsbrødrene og drukkenboltene. De tog også hårdt fat sommetider, og det at blive smidt ud fra Borgen foregik langt
mere brutalt, end da Gud forviste Adam og Eva fra Edens Have.

Der blev drukket bajere på Borgen. Rigtig mange bajere. Flere borde var tætpakket med ølflasker, og der blev ikke altid
ryddet af. Når gemytterne kom i kog, faldt alle flaskerne på gulvet, når bordene blev væltet. Det var vildt.

Så kom udsmiderne farende. Det var et hårdt job, og de nåede ikke altid frem, før der var blevet smækket skaller eller
brækket næser. De holdt et ultrakort forhør. Hvem begyndte, og hvad drejede det sig om. Derefter lynjustits. Man skelnede
ikke altid så nøje mellem den forurettede og ballademageren. De blev hældt ud begge to med fuld musik. Så kunne de
fortsætte slagsmålet udenfor, hvad de også ofte gjorde. Det gav et vældigt leben, også udenfor Borgen. Ofte så voldsomt, at
politiet blev tilkaldt. De smøgede så ærmerne op og tog fat, indtil de fik genoprettet roen. Sommetider måtte orkestret på
scenen holde op med at spille, når hele salen og pladsen udenfor var et kæmpeslagsmål.

De mange slagsmål var afskrækkende, men der var også noget dragende over stedet. Musikken taler naturligvis for sig lige-
som de dansende piger på det overfyldte dansegulv gør det.

I weekenderne kunne der være musikarrangementer flere steder på øen, ja endog flere steder i Rønne på samme tid. F. eks.
popbal på Borgen og Villa Nova, Jazz-bal på Industrien. Det betød, at de fleste lokale beatgrupper kunne få hyre hele tiden.
Det gav øvelse og musikalsk erfaring og var tillige med til at understøtte det brede musikalske vækstlag og den enkelte musikers individuelle udvikling.

Det var yderst vigtigt, da der ikke var noget der hed kommunale musikskoler på Bornholm i tresserne.Man lærte af hinanden,
sine kammeraters storebrødre og Jørgen Ingmanns guitarkurser. Dem, der holdt ved, var drevet af deres musikalske motiva-
tion. Autodidakte guitarister, trommeslagere og vokalister fra hjertet helt ud i fingerspidserne.

Der var tale om musikalsk motiverede unge mennesker, som på egen hånd udforskede musikkens kæmpe store verden.
Igennem tresserne var der mere end 30 lokale pigtrådsgrupper, og nogle af dem spillede endda rigtig rigtig godt.

Bogen kan bestilles på Forlaget Nautilus hjemmeside: www.forlagetnautilus.dk   Prisen er 168 kr. leveret til døren.

Se også omtalen af Bjarni's forrige bog:
"Lykkepust fra Liverpool"
og få en smagsprøve på bogen

http://www.forlagetnautilus.dk/Lokalhistorie.htm

Bjarni's gruppe Another New Group

Forsiden