Pigtrådsmusik på Villa Nova og Borgen

Man kan ikke beskæftige sig med de bornholmske tressere uden at støde på øens berømte pigtråds- orkester, The Vanguards.

Jeg sad en dag på Hjørring Bibliotek og ledte i embeds medfør efter information om et bestemt emne på Internettet. Under
søgningen strejfede jeg emnet øen Bornholm og stødte på The Vanguards ude i det store cyberspace. Jeg fandt en hjemme-
side, hvor gruppens historie og pladeindspilninger var omtalt. Da jeg kom hjem fra arbejde satte jeg mig til at lytte til en cd
med nævnte gruppes musik. På trods af at den var næsten 40 år gammel, så lød musikken stadig frisk. Desuden slog det mig,
at man næsten kunne fornemme spilleglæden i selve udførelsen og bag tonerne.

Jeg var hardcore Beatlesfan og selv udøvende musiker i indtil flere bornholmske pigtrådsgrupper. På amatørplan vel at
mærke. Jeg spillede guitar og sang sammen med min gode og supermusikalske ven, Lasse Cederblad. Sammen var vi med i
The Jangels, Them Pioneers og til sidst også Another New Group. Sidstnævnte gruppe var den bornholmske beatmusiks
enfants terribles, som eksperimenterede med elektrisk bluesmusik og lange improvisationsnumre.

De fire beatler blev Lasses og mine forbilleder. Vi ville spille den samme musik, som de gjorde, og vi fik beatleshår allerede i
1964, hvor det ikke var særlig almindeligt på Bornholm eller velset i det hele taget.

Der blev spillet levende beatmusik spillet af orkestre og musikere fra dengang samt fremvist køretøjer, tøjmode og dans, som
kunne bringe minderne frem hos de midaldrende bornholmere.

Der blev lagt op til en tur ned ad Memory Lane via skovstien til Villa Nova i Nordskoven. Det var et spændende initiativ.

Villa Nova midt ude i skoven var et af de mest kendte og populære spille- og dansesteder dengang i tresserne.

Når man kom gående nordpå på Haslevej inde fra byen, kunne man ane musikken derude lang tid før, man drejede ind ad
skovstien og videre ind gennem skoven mod dansepavillonen. Det summede i ens fodsåler, og man begyndte at fornemme
spændingen, når man kom tættere på og hørte musikken tydeligere. Når man kom ind i bygningen efter at have købt billet,
slog musikken imod en med fuld styrke. Det var herligt. Alle de gode sange og melodier fra pop- og rockmusikkens tresser-
guldalder blev fremført af såvel lokale grupper som bands "ovrefra." En musik der på én gang var populær, men samtidig
avantgarde. Det er ikke så tit disse to elementer kan gå hånd i hånd. Men det kunne de altså dengang. Og Villa Nova var et af
de steder, hvor den musikglade ungdom mødtes og sugede musikken til sig.

Der var naturligvis også andre steder på Bornholm, hvor man kunne høre pigtråds- og beatmusik. Det ville være formålsløst at
forsøge at remse alle lokaliteterne op, da der dengang var så mange forskellige steder, hvor orkestrene fik arrangementer. På
skoler, i forsamlingshuse, i biografer, i telte ved havne- sommer og blomsterfester og fortsæt selv.

Sidstnævnte sted, Hotel Bornholm også kaldet Borgen lå inde midt i Rønne. Borgen var nok øens kendteste og bedste
spillested.

Første gang jeg selv kom på Borgen var i forbindelse med en søndag eftermiddagskoncert, en matiné med The Shylocks, der
sammen med de velkendte The Vanguards var de mest velspillende pigtrådsgrupper på øen.

The Shylocks havde en lyd, et drive og en kemi, som fik mig til at tænke på de britiske Liverpoolgrupper, og det kan godt
ærgre mig, at jeg aldrig fik gruppen optaget på bånd. Jeg er overbevist om at kvaliteten ville have kunnet bære i dag.

Jeg kom siden på Borgen flere gange for at høre andre lokale bands og de "fremmede" og kendte grupper fra resten af landet.

Stedet "Borgen" havde noget dragende og råt over sig. En slags parallel til Liverpools The Cavern. Der var altid aktivitet på
Borgen, og der var altid mange mennesker. Stedet var indrettet med to sale. En stor og en mindre.

Almindeligvis blev arrangementerne afholdt i den store sal, og kun undtagelsesvist blev der spillet pigtrådsmusik i den lille, som
flere år senere blev ombygget til et værtshus med navnet Texas.

På Borgen blev der afholdt popballer torsdag, fredag, lørdag og søndag aften samt eftermiddagsarrangementer om søndagen.
Der var almindeligvis pakket med folk. De var enten nede på dansegulvet eller ved baren. Man kunne også gå op ad trappen
til balkonen, som strakte sig hele vejen rundt om salen, scenevæggen naturligvis undtaget. Borgen var et sted, hvor der gik
mange ting i svang. Man kunne finde sig en sød pige, hvis man var heldig. Man kunne redde sig en gevaldig omgang øretæver,
hvis man var uforsigtig og kom til at skubbe til nogen, der ledte efter ballade. Nogle af de faste gæster på Borgen brød sig
ikke om drenge med Beatles-hår. Det var en provokation. Dørmændene havde mere end nok at gøre med at holde styr på
vaneslagsbrødrene og drukkenboltene. De tog også hårdt fat sommetider, og det at blive smidt ud fra Borgen foregik langt
mere brutalt, end da Gud forviste Adam og Eva fra Edens Have.

Der blev drukket bajere på Borgen. Rigtig mange bajere. Flere borde var tætpakket med ølflasker, og der blev ikke altid
ryddet af. Når gemytterne kom i kog, faldt alle flaskerne på gulvet, når bordene blev væltet. Det var vildt.

Så kom udsmiderne farende. Det var et hårdt job, og de nåede ikke altid frem, før der var blevet smækket skaller eller
brækket næser. De holdt et ultrakort forhør. Hvem begyndte, og hvad drejede det sig om. Derefter lynjustits. Man skelnede
ikke altid så nøje mellem den forurettede og ballademageren. De blev hældt ud begge to med fuld musik. Så kunne de
fortsætte slagsmålet udenfor, hvad de også ofte gjorde. Det gav et vældigt leben, også udenfor Borgen. Ofte så voldsomt, at
politiet blev tilkaldt. De smøgede så ærmerne op og tog fat, indtil de fik genoprettet roen. Sommetider måtte orkestret på
scenen holde op med at spille, når hele salen og pladsen udenfor var et kæmpeslagsmål.

De mange slagsmål var afskrækkende, men der var også noget dragende over stedet. Musikken taler naturligvis for sig lige-
som de dansende piger på det overfyldte dansegulv gør det.

I weekenderne kunne der være musikarrangementer flere steder på øen, ja endog flere steder i Rønne på samme tid. F. eks.
popbal på Borgen og Villa Nova, Jazz-bal på Industrien. Det betød, at de fleste lokale beatgrupper kunne få hyre hele tiden.
Det gav øvelse og musikalsk erfaring og var tillige med til at understøtte det brede musikalske vækstlag og den enkelte musikers individuelle udvikling.

Det var yderst vigtigt, da der ikke var noget der hed kommunale musikskoler på Bornholm i tresserne.Man lærte af hinanden,
sine kammeraters storebrødre og Jørgen Ingmanns guitarkurser. Dem, der holdt ved, var drevet af deres musikalske motiva-
tion. Autodidakte guitarister, trommeslagere og vokalister fra hjertet helt ud i fingerspidserne.