Selv om The Vanguards måtte skifte besætning flere gang, var der hele tiden tre, der dannede basis og sørgede for den kendetegnende sound. Ole Svenssons følsomme single, Jens Svenssons seje orgelfylde og Bendy Andersens solide trommerytme.

Klavér og guitar.
Brødrene Ole og Jens Svensson blev tidligt sat ind i musiklivet. Selv om faderen ikke selv var musikalsk, blev begge brødrene solidt bakket op af forældrene lige fra at interessen var der. Det blev til seriøse spilletimer hos fru Andersen, hvor der blev øvet hver dag én time. Senere kom tysklærer Stub-Jørgensen til, og de forsøgte sig på guitarer, men 10-årige Jens’ fingre var for små, så han måtte fortsætte på klaveret.

På spejdertromme.
Bendy Andersens interesse var først at spille trompet. Han var med i et svingorkester sammen med Benno Delgreen, Kaj Bentsen og Mogens Lærke Hansen. Stilen lå tæt op ad ”Four Jacks” og ”Blue Boys”. Men interessen var mere til den nye pigtråd, og i starten af 1962 tog han sammen med Mogens kontakt til brødrene Jens og Ole Svensson. Bendy skiftede foreløbig trompeten ud med en lilletromme mærket ”Hammershus Trop”. Den kunne lige være mellem benene, når han kørte på sin fars ”Derby-knallert” til Allinge.
Der blev øvet på livet løs i stuen hos familien Svenssons. Det første arrangement i den lokale husmoderforening på Teknisk Skole i Allinge stod for døren. Lydeffekterne var endnu ikke så store. Sanganlægget bestod af en Grundig Major båndoptager og en lille mikrofon, men premieren gik godt og gav drengene nyt mod.

Nordbornholms Poporkester.
En kapelmester på Strandhotellet, Eli Sardorff blev interesseret i gruppen, der havde taget navnet: ”Nordbornholms Poporkester” og lærte dem at spille pæn dansemusik. Her blev grundlaget for det at arrangere numre lagt. Et kendetegn for gruppen, der senere gjorde den store forskel fra andre grupper og som senere var medvirkende til flere mesterskaber.

Seks mands orkester.
Mogens blev indkaldt som soldat. Men Ole, Jens og Bendy fortsatte med at øve og lytte til tidens nye bølge af pigtrådsmusik, og ville gerne spille lige som The Cliffters. Chancen kom da de mødte Mogens Kristensen og Vagn Finne ved en Matiné i Hasle.
De spillede i ”Arnts Kvartet”, men Arnt skulle rejse over, så de var glade for tilbuddet. Mogens kom med på bas og Vagn var god til at single shadowsnumre.
Flere kammerater kom op for at høre når de øvede, deriblandt en der gik under kælenavnet ”Tot”. Hans Åge Holmberg (Tot) fik indimellem lov til at prøve mikrofonen, og det viste sig hurtigt, at her var en hæs rocket stemme, der kunne løfte numrene op til rigtig rockmusik. Gruppen skiftede navn til The Vanguards, der meget kendetegnende betyder ”fortropperne”. Et navn de flere gange senere har vist at kunne leve op til.

Bornholmsmesterskaber.
Der blev investeret i et splinternyt Vox-anlæg for 30.000 kr. (dengang ca. 2½ årsløn for en arbejder) og pæne røde habitjakker med sort revers. 
Belønningen kom hurtigt: Bornholmsmesterskabet i popmusik 1964, der holdtes i Brændesgårdshaven for at samle penge ind til Rønne Svømmehal. Som vinder af de seks deltagende orkestre kunne The Vanguards kalde sig "Sommerens orkester 1964" og fik æren af at spille videre i det efterfølgende pop-bal, hvor 2300 unge var med til at sætte Brændesgårdshave-rekord.

Januar 1965 var der igen Bornholmsmesterskaber, denne gang på Strien, hvor The Vanguards igen vandt. Denne gang fortsatte vinderen i DM i pigtråd i KB-hallen. Her deltog bl.a. også Kjeld Heick med The Donkeys og Rock Nalle. Det var første gang bornholmsk musik var repræsenteret ovre.

Første tur ovre.
Det lange hår var ved at komme på mode. Men den gik ikke for de bornholmske drenge, der alle stod i lære. Forsanger Tot Holmberg fik da idéen til at tage en langhåret paryk på. I startnummeret ”Hold Me”, ville han så indledningsvis kure ind over scenen. Desværre tabte han parykken til stor morskab for publikum og det hele faldt pinligt til jorden. En enkelt råbte: ”Bonderøv”!
Næste nummer var Jens Svenssons eget: ”Da mor var dreng”. The Donkeys bliver Danmarksmestre.

Første udskiftning.
Efter turen til KB-hallen, sprængtes gruppen. Tot og Vagn dannede sammen med folk fra The Shouts, Shylocks og Les Sharons den nye gruppe Rocky Kids. Bendy, Jens og Ole fik kontakt med Ebbe Torgersen (Shylocks)og Paul Marckman (Sharons) og The Vanguards fortsatte nu som femmandsgruppe.
Poul viste sig at være en dygtig bassist og Ebbe en multimusiker, der kunne spille på flere instrumenter og samtidig synge både højt, længe og inderligt. Man begyndte at tilføre hele arrangementet flerstemmigt kor for at fuldende numrene. Det var med denne besætning gruppen oplevede sin rigtige storhedstid. 

Nordtyske Mestre.
Ole Svensson fik forbindelse med et spillested i Hamburg. Rygtet ville vide, det var samme sted som The Beatles spillede i en gang. Men det viste sig at være et hotel. De troede først, det var en ungdomsklub, men da tæppet kl. 20 blev trukket fra, opdagede The Vanguards, at det udelukkende var ældre mennesker, de skulle spille dansemusik for.
Aftenen forløb stille og roligt, men ved midnatstid blev de inviteret til Tanzplatz Bali. Her blev de opfordret til at give et par numre, og det viste sig senere at være en pigtrådskonkurrence om ”Det Nordtyske Mesterskab”. Der deltog 30 danske og tyske orkestre. The Vanguards vandt, fik titlen ”Nordtyske Mestre 1965”, 1000 DM og retten til en pladeindspilning.

Første plade.
Optagelsen fandt sted i det daværende Rådhusteater. Nummeret "Wooly Booly" hvade de med hjem fra Tyskland, men de tre andre på EP’en var skrevet af Ebbe Torgersen: "I´ve Got Enough Of You", "Let Him Go" og "I Only For You". Selv om provinsorkestrene havde det svært i Danmark klarede de bornholmske ”fortropper” sig godt. Det blev til flere turneringer, specielt til Randers, Mørkøv, Gladsaxe og Gilleleje. Her fik man lov at prøve det hårde turnéliv, hvor man må sove i bilen, på to stole eller hos tilfældige bekendtskaber

Demoplade til Jack Beat Record.
Et af orkestrene fra konkurrencen i Tyskland havde henvendt sig med en demoplade til Jack Fridthjof i Nykøbing Mors, for at få indspillet en plade. På bagsiden af demoen var en optagelse af The Vanguards. Jack blev hurtigt interesseret, kontaktede det bornholmske orkester og det blev til et tæt samarbejde mellem pladeselskabet Jack Beat Records og bornholmerne. Studiet blev kendt for sine æggebakkebeklædte vægge, og var et af de få steder, hvor der kunne indspilles plader udenfor København. ”Fortropperne” indspillede i alt 9 singler og en LP for Jack Beat Records, og andre bornholmske grupper fulgte efter.

Ny besætning.
I løbet af 1967 forlod Poul Marckmann og Ebbe Torgersen gruppen, i stedet kom Richard Skovgaard og Finn Møller ind. Selv om de var noget yngre, var de garvede musikere, der begge tidligere havde været med i bands. Richard Skovgaard startede The Bullets og Finn Møller havde løftet Them Pioneers op til Bornholmsmesterskabet to gange. De forstod begge at løfte arven efter Poul og Ebbe og The Vanguards fortsatte med stor succes pladeindspilninger og turneringer.

The End.
I 1968 blev Ole Svensson indkaldt til militærtjeneste og i maj 1969 blev han sendt ovre. Jens Svensson starter Krølle-Bølle-Bar i Sandvig og får så stor succes her, at han i juli 1969 ikke ser sig i stand til at få tid til at spille.
Bendy Andersen fortsætter The Vanguards med forskellige besætninger, men i starten af 70´erne må han erkende at spillestederne med levende musik forsvinder. Det bliver mere almindeligt at gå på diskotek og gruppen opløses i 1971.

Bornholms Tidendes Weekendtillæg 5. januar 2008