Bent og Benny foran baren i Hit House,
lyttende til gruppen: Dave Dee, Dozy, ...
Den engelske gruppe spillede dagen før os,
og vi tog lige en tur hen i "templet"
for at fornemme atmosfæren.
København, 23. marts 1967
v/Jens
Vi tog derover i Larsens grå Volvo. Vi skulle kun have soveposer,
guitarer og trommestikker med.
Da vi ankom til Hit-House, var der en masse unge mennesker uden for. Det virkede meget spændende.
Garderoben var lige under scenen, der kunne vi stemme guitarerne og aftale den endelige rækkefølge af numre.
Vi gav først de aftalte to sæt med et par timers mellemrum, men lige da vi skulle til at køre, kom direktør Poul Paris og bad os give et sæt mere, da folk i salen stod og råbte vores navn.
Så kan det nok være vi gav den!!!
Et ekstra sæt.
Alle orkestre afløste hinanden ved at vade ind over scenen, sætte
stikket i forstærkeren og så blev der spillet derudaf.
Men denne gang blev tæppet trukket for.
Direktør Poul Paris fortalte lidt om vores baggrund, og efter
præsentationen gik tæppet til side!
Blændet af projektører.
Mens Jelle hamrede løs på trommerne som optakten til Huckle Buck
stormede jeg frem på scenen, stærkt blændet af projektører, mens
publikums piften og bifald strømmede imod os 3 guitarister jeg, Bent og
Benny.
Det var helt umuligt at fornemme, hvor scenekanten var. Men da optakten fra trommerne var afsluttet, satte jeg mikrofonstativet ned og startede sangen.
Folk var fuldstændig vilde.
Under det næste nummer kom jeg for tæt på publikum, og et par piger tog
fat i mine bukser og trak mig ned.
Mens nogle forsøgte at kæle, tog andre fat i guitaren og en af knapperne
forsvandt.
To fede bodyguards som havde stået oppe i siderne på scenen kom til og
hjalp mig tilbage på scenen, mens de langede ud efter fansene.
Det virkede meget brutalt, og gjorde et stort indtryk på os.
Efter en halv times forløb afsluttede vi med et følsomt BeGees nummer og så måtte vi takke af trods den fede stemning og opfordring om flere numre fra salen.
Poul Paris kom ned i garderoben bagefter og håbede vi ville komme igen snarligst. Vi skrev vores navne i gæstebogen og - lidt uofficielt på væggen, hvor der var mange andre der havde malet deres navne.
